på Vittenbergskolen om kravopstilling til OK'11
27 fremmødte medlemmer fik af ELF´s formand en fornem gennemgang af varslede besparelser på de kommunale budgetter, status på den lokale arbejdstidsaftale og sidste, men ikke mindst DLF´s udspil til kravopstillingerne til OK´11.
Både tjenestemandspensionen og de overenskomstansattes vilkår var til debat, og formanden redegjorde for de forskellige forhold. Der var også debat om fordelene ved at få stor indflydelse på egen efter/videre uddannelse i forhold til ovenfra bestemte direktiver.
Koncentrationen var stor ved opstilling af krav ved de enkelte borde, og således er de første prioriteringer nu tilflydt kredsen, og disse færdiggøres i kredsstyrelsen den 17/6, når medlemsrunden er tilendebragt.
Vores arbejdstidsaftale var også til debat. KL’s rapport efter skolerunden har givetvis givet både politikere og embedsmænd blod på tanden, men her er det vigtigt at pointere, at en aftale er en fælles overenskomst indeholdende mange forskellige elementer, hvor der på hvert område både er blevet givet og taget, og således kan et direkte angreb på et enkelt område ikke accepteres.
De kommunale budgetter blev også vendt, og den internationale økonomiske krises indflydelse på de landsøkonomiske forhold har også betydningen for de lokale budgetter, hvor udsigten i Esbjerg er en besparelse på 150 mio. indtil 2014. Det bliver spændende at følge politikernes bestræbelser på at effektuere besparelserne, og helt klart fremfører foreningen modsat også krav om tydelige og synlige opgavebortfald.
Karsten Munk Nielsen



